Frans Nielsen kommer ikke til VM

10 maj 2021 09:10:26 EET

Danmark kommer til at mangle Frans Nielsen, når der senere i denne måned bliver taget hul på VM-slutrunden i ishockey.

Den 22. maj skal Danmark spille deres første kamp ved VM-slutrunden i ishockey, hvor de møder Sverige, og det danske hold kommer til at undvære Frans Nielsen.

Den rutinerede spiller døjer med flere skader, og den danske landstræner, Heinz Ehlers, bekræfter, at Nielsen altså ikke kommer med Danmark til den kommende slutrunde.

- Frans er stadig under genoptræning og bliver ikke klar til VM. Udover sin knæskade har han endnu en skade, der kræver behandling eller indgreb, og hvis han venter med det, når han ikke at blive klar til OL-forberedelserne. Derfor er han ikke med til VM, siger landstræneren.

Danmark skal ud og spille OL-kvalifikation i slutningen af august, hvor de sammen med Norge, Sydkorea og Slovenien skal spille om én plads ved vinter-OL næste år.

Frans Nielsen står noteret for 111 landskampe for Danmark, og her har han tegnet sig for 30 scoringer og 51 assists.

Fodbold betting