Rønnow kommer ikke til at spille mere for Schalke

16 april 2021 09:59:18 EET

Den danske målmand, Frederik Rønnow, skal ikke forvente at få mere spilletid i Bundesligaen i denne sæson.

Da Schalke spillede mod Augsburg i weekenden, var den danske målmand, Frederik Rønnow, på bænken, og han skal ikke regne med, at det bliver lavet om.

Klubbens træner, Dimitrios Grammozis, slår nemlig fast, at Ralf Fährmann er førstemålmand hos Schalke i resten af denne sæson, med mindre der sker noget, man ikke havde regnet med.

- Fra nu af antager jeg, at 'Ralle' fortsat vil nyde min tillid som nummer et, med mindre der sker noget ekstraordinært. Konkurrencen med 'Freddy' er tæt, men nu har vi truffet en beslutning til fordel for Ralle, og det vil også være tilfældet i de næste kampe, siger Grammozis.

Træneren lægger ikke skjul på, at noget af årsagen til hans beslutning er, at Rønnow kun er i klubben på en lejeaftale, og derfor skal tilbage til Frankfurt igen efter denne sæson.

- Jeg har tidligere understreget, at vi har brug for en god blanding af spillere. Nogle, der giver den gas hver uge, og som kan hjælpe os i næste sæson, slutter han.

Se alle Fodbold odds