Di Maria: Vi er fortjent i semifinalen

16 april 2021 10:09:04 EET

Den argentinske profil, Angel Di Maria, mener, PSG har fortjent at være i semifinalen i Champions League efter eliminationen af Bayern München.

Selvom PSG tabte 1-0 til Bayern München tidligere på ugen, så er de alligevel videre i Champions League på reglen om udebanemål, da de vandt den første kamp i Tyskland med 3-2.

Angel Di Maria er glad for, at den franske storklub nu er fremme ved semifinalerne, men samtidig håber han også på, at de kan nå endnu længere end det.

- Vi gjorde et virkelig godt stykke arbejde, og holdet forsøgte en masse. Vi slog det bedste hold fra sidste sæson, og vi er videre til semifinalerne. Jeg synes, vi alle fortjener det. Vi har arbejdet virkelig hårdt for at nå disse mål, og til træning er vi alle så koncentrerede, siger Di Maria.

- Det er et vigtigt øjeblik for klubben, og vi håber, at vi kan gå endnu længere, lyder det til slut fra den rutinerede argentiner.

Udover avancementet var det også revanche for PSG, der sidste sæson måtte se Bayern München vinde trofæet efter en sejr over franskmændene.

Se alle Fodbold odds