Mahrez: Vil slutte karrieren i Premier League

15 april 2021 10:55:19 EET

Riyad Mahrez har efterhånden spillet længe i Premier League, og her vil han også gerne slutte sin karriere.

Tilbage i 2013 skiftede Riyad Mahrez til Leicester, og på fem sæsoner var han både med til at rykke op i Premier League, og vinde det engelske mesterskab.

I 2018 gik turen så videre til Manchester City, hvor han lige nu er i gang med sin tredje sæson for klubben, der ser ud til at cruise mod det engelske mesterskab.

Den 30-årige kantspiller har kontrakt med City frem til sommeren 2023, men han lægger ikke skjul på, at han meget gerne vil spille resten af sin karriere i Premier League.

- Efter at have spillet i Premier League i nogle år, så vil jeg gerne slutte min karriere her. Jeg elsker ligaen og føler mig rigtig godt tilpas, siger Mahrez.

- Jeg kan ikke forestille mig forlade denne liga, men alt kan ske. Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig kommer til at spille i Ligue 1, men jeg tror det ikke, lyder det til slut fra ham.

Se alle Fodbold odds