Mourinho: Nederlaget var ikke fortjent

15 april 2021 10:56:01 EET

Tottenhams manager, Jose Mourinho, mener ikke, hans hold havde fortjent at tabe til Manchester United i weekendens kamp.

I weekenden spillede Tottenham på hjemmebane mod Manchester United, og hjemmeholdet kunne gå tilfredse til pause, da de her var foran med 1-0.

United leverede dog lidt af et comeback i anden halvleg, og vandt kampen med 3-1, og Tottenhams manager, Jose Mourinho, mener i hvert fald ikke, det var fortjent, at hans hold tabte.

- Vi spillede en god kamp. Jeg mener overhovedet ikke, at vi fortjener det her resultat. Vi var uheldige, fordi Pogba måske skulle have haft et rødt kort for albuen mod Serge Aurier, siger Mourinho.

- Vi tabte, men jeg roser mine spillere. Vi har ingen klager. Det er svært for mig at analysere kampene i medierne, for jeg bliver altid kritiseret, når jeg prøver at analysere, så jeg foretrækker at være generel, slutter manageren.

Nederlaget betyder, at Tottenham ligger nummer syv i Premier League, og der er et godt hul op til de pladser, der giver adgang til europæisk fodbold.

Se alle Fodbold odds