Fonseca: Mourinho bliver en god træner for Roma

10 maj 2021 08:53:10 EET

Romas nuværende træner, Paulo Fonseca, er sikker på, at hans afløser, Jose Mourinho, kommer til at gøre det godt i klubben.

I sidste uge præsenterede Roma lidt af en overraskelse, da de annoncerede, at Jose Mourinho bliver træner for klubben fra den kommende sæson.

Klubbens nuværende træner, Paulo Fonseca, har kontraktudløb efter denne sæson, og den portugisiske træner er sikker på, at Mourinho kommer til at gøre det godt som træner for Roma.

- For mig er professionalisme meget vigtigt. Jeg er okay, og jeg er fokuseret på tingene her, som jeg var den første dag, efter jeg blev ansat, siger Fonseca.

- Jeg er motiveret, og jeg vil gøre det bedste, jeg kan for Roma, mens jeg stadig er her. Mourinho er en fantastisk træner, det ved alle, og jeg er sikker på, han vil gøre det rigtig godt her, lyder det til slut fra ham.

Den 48-årige Fonseca har stået i spidsen for Roma siden sommeren 2019, og hans kontrakt med klubben udløber altså efter sæsonen, så der er ikke den store dramatik i det.

Fodbold betting