Pirlo: Det har ikke været godt nok

15 april 2021 11:00:56 EET

Juventus’ træner, Andrea Pirlo, mener selv, han har kunne gøre det bedre i hans første sæson i den italienske klub.

De seneste mange år har Juventus vundet det italienske mesterskab, men lige nu ser det ud til, at Inter løber med det i denne sæson.

Især i det nye år har det også været meget svingende for Juventus, ligesom de heller ikke længere er med i Champions League, hvor de blev slået ud af Porto.

Klubbens træner, Andrea Pirlo, tog over forud for denne sæson, og han er da også godt selv klar over, at hans første tid i klubben ikke er til topkarakter.

- Alle trænere føler, at de skal forbedre sig selv hver dag, især mig, når jeg har min første opgave som træner, siger Pirlo, der erkender, at det er trænerens ansvar, når det ikke går så godt for holdet.

- Jeg ville give mig selv seks ud af ti for sæsonen indtil nu. Jeg ved, at jeg kan gøre mere, og når vi skuffer, må træneren være den første til at tage ansvar, lyder det til slut fra ham.

Se alle Fodbold odds